Myspace lukker ned i Polen efter fem måneder

    MySpace_lukker_i_Polen_-_for_stor_konkurrence_fra_Facebook_og_nationalt_netsted

    Myspace har mange unge brugere verden over, men i Polen har konkurrencen til Facebook og et nationalt netværkssted været for hård. Arkivfoto.


    Et af verdens mest populære netværks-steder lukker ned i Polen efter bare fem måneders kamp. Konkurrencen var for hård.


    Det verdensomspændende sociale netværkssted Myspace stopper i Polen efter bare fem måneder. Myspace-koncernen lukker derfor deres kontorer i Warszawa indenfor kort tid.

    Hård konkurrence

    Myspace startede på polsk i oktober 2008, men har ikke kunnet klare sig i konkurrencen mod den polske udgave af Facebook og det polske netværkssted www.nasza-klasa.pl.

    Det erkender Myspace overfor den polske tv-kanal TVN24.pl.

    Medie-gigant

    Myspace blev i sin nuværende form introduceret i juli 2003 af Tom Anderson og den nuværende direktør Chris DeWolfe samt et lille hold af programmører hos Intermix Media.

    I juli 2005 blev Myspace solgt til Rupert Murdochs mediekoncern for 580 millioner USD. Sidste år meddelte Murdoch koncernen, med hovedsæde i Californien, at den vil trække sig ud af den populære polske tv-station TV Puls.

    Ikke kun Polen

    Det er ikke første gang, at Myspace og Murdoch-koncernen må opgive at slå igennem på et marked. Koncernens satsninger i Sydkorea og Holland har også været fejlslagne.

    Myspace åbnede i Danmark i 2007, men her er der ingen planer om at lukke