
Naturen er enestående i Polen
Der findes 23 nationalparker i Polen der rummer en enestående natur. Flere af parkerne er på UNESCO’s liste over særlige naturområder.
Der er også over hundred naturreservater, uberørt natur som ikke findes andre steder – og alt hvad man kan forestille sig af skove, sumpområder, sandstrande og bjerge.
Polen er også kendt for sine mere end ti tusinde søer og de mange floder. Landets største flod, Wisla, er den eneste af Europas store floder, der stadig har sit oprindelige og naturlige forløb.
Europas tyndest befolkede område findes i det naturskønne og uberørte østlige Polen.
Polens nationalparker
Polens nationalparker byder på alt vandreture, rideture, kanoture og meget andet. Der er 23 beskyttede nationalparker i Polen.
En tur på klitterne ved havet eller en vandretur i bjergene? Fuglekiggeri, et møde med en bison, eller en kajaktur gennem uberørt natur? Disse og mange andre attraktioner – der er noget for enhver – kan findes i Polens forskellige nationalparker.
Over 3.000 km turistruter i naturen
Polen har områder af enestående naturværdi, der er beskyttet som nationalparker – fra havet til bjergene. Disse parker er fremragende destinationer for turisme hele året, med 149 undervisningsruter og over 3.600 km turistruter. Derudover har næsten alle nationalparker museer eller undervisnings-/informationscentre.
Nationalparkerne udgør 1 % af Polens samlede arealer – svarende til cirka 300.000 hektar. Otte af nationalparkerne er optaget på UNESCO miljø og naturliste, mens een af parkerne – Bialowieski Nationalpark – også er optaget på UNESCO’s liste over verdens kulturarv.
Nationalparkerne i Polen
- Białowieski Nationalpark
- Biebrzański Nationalpark
- Bory Tucholskie Nationalpark
- Bieszczadzki Nationalpark
- Babiogórski Nationalpark
- Drawieński Nationalpark
- Karkonoski Nationalpark
- Kampinoski Nationalpark
- Narwiański Nationalpark
- Góry Stołowe Nationalpark
- Pieniński Nationalpark
- Poleski Nationalpark
- Gorczański Nationalpark
- Magurski Nationalpark
- Ojcowski Nationalpark
- Roztoczański Nationalpark
- Świętokrzyski Nationalpark
- Słowiński Nationalpark
- Tatrzański Nationalpark
- Ujście Warty Nationalpark
- Wigierski Nationalpark
- Wielkopolski Nationalpark
- Woliński Nationalpark
LINK: Mere om de polske nationalparker (PTO)


