Nedtælling: Under 500 dage til EM 2012 i fodbold

Mindre_end_500_dage_til_EM_i_fodbold

Med røde tal tæller Gdansk ned til EM turneringen i fodbold 2012. Foto: UEFA

LÆS  Nyt fodboldstadion i Gdansk holder åbent hus

DONESTSK: UEFA præsident, Michel Platini, har gjort status 500 dage før EM 2012 turneringen i fodbold. Værterne Polen og Ukraine gør ‘kolossale fremskridt’.

LÆS  Russiske fodbold-fans uden om centrum af Warszawa

Nedtællingen til Europamesterskaberne i fodbold 2012 er i fuld gang.

Tirsdag rundede arrangørerne det skarpe hjørne: 500 dage til turneringen går i gang. Dagen blev markeret flere steder i de to værtslande Polen og Ukraine.

Kolossale fremskridt

På et pressemøde i den ukrainske by Donetsk lød der ros fra Michel Platini, der er præsident for det europæiske fodboldforbund, UEFA.

LÆS  Polsk hold vinder storsejr i fodboldens Europa League

– Vi har set kolossale fremskridt i løbet af det seneste år. Nye stadions er blevet indviet og lufthavns-terminaler er blevet taget i brug, sagde Michel Platini.

– Arbejdet skrider frem med en hastighed, der giver UEFA stor tillid til, at den nødvendige infrastruktur vil være på plads i god tid.

LÆS  Polen vil have EM 2020 fodbold til Warszawa

Nedtælling i Gdansk

Gdansk er en af de fire polske EM 2012 byer. Østersøbyen afslørede et ur, der med røde tal, tæller ned til turneringens start.

– Der er hele 500 dage til, vi går i gang, men på samme tid er der kun 500 tilbage. Vi har udført et godt stykke arbejde indtil nu, men der ligger hårdt arbejde foran os, sagde viceborgmester i Gdansk Andrzej Bojanowski.

LÆS  Polen og Lewandowski tabte til Holland i fodbold

Poznan viser fotos

I Poznan åbnede en fotoudstilling med billeder fra forberedelserne indtil nu.

Udstillingen begynder med et foto af Michel Platini, der annoncerer, at Polen og Ukraine fik turneringen.

Billederne er udstillet på banegården i Poznan.

LÆS  Merkel og Tusk til fodbold i Gdansk i aften