
WARSZAWA: Polen har fået en ny anbefaling fra Michelin-guiden. Wroclaw er nummer fire i ny gastronomisk rangordning.
Der er ny anbefaling fra Michelin-guiden om Polen. Byen Wroclaw i de sydlige Polen er blevet nummer fire i en rangordning over ”must-visit” destinationer i 2026 for mad entusiaster.
Guiden fremhæver Wroclaw for at genoplive regionens kulinariske arv. Michelin roser de lokale kokke for at genfortolke regionens traditionelle retter, herunder pierogi og vildt.
(Fortsættes under)
22 anbefalinger
Michelin-guiden anbefaler 22 restauranter i Wroclaw – tre af der er tildelt en særlig hæder, fordi man får meget for pengene. Udover maden fremhævede guiden også byens ungdommelige energi, drevet af byens mange studerende. Også byens natur og udsigt fra de solbeskinnede vinbarer langs Oder-floden og til byens historiske ø.
For at opleve Wroclaw, når byen er bedst, anbefaler Michelin-guiden et besøg mellem maj og september.
(Fortsættes under)
Syv stjerner i Polen
Der er i øjeblikket syv restauranter i Polen der har Michelin-stjerner. De ligger i Warszawa, Krakow, Poznan og Gdansk. Derudover anbefaler guiden over 80 andre restauranter i Polen.
Michelin-guiden, der blev grundlagt i 1900, er blevet den universelle standard for kulinarisk ekspertise og tildeler restauranter mellem en og tre stjerner baseret på anonyme inspektioner.
LINK: Michelin guide
Mere Michelin fra Polen?
Vi har ikke bygget en betalingsmur om polennu.dk. Det er et valg vi har truffet, fordi vi så gerne vil levere uafhængige nyheder om vores naboland Polen, til så mange danskere som muligt.
Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp.
DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – DKK 5.000,00
Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med MASTER, VISA og andre anerkendte og sikre betalingsformer.



