Ny anholdelse med anklager om korruption i polsk fodbold

Anholdelser_i_polsk__fodbold_Foto

Endnu en afsløring om korruption i polsk fodbold. Foto: Peter Malberg, polennu.dk.


Poltiker og tidligere træner for det polske landshold, Janusz Wojcik, blev arresteret i Warszawa i dag af Wroclaw Politi med anklager om korruption og bestikkelse i forbindelse med aftalt spil.


Politiets talsmand Mariusz Sokolowski oplyser, at man er igang med de indledende forhør og efterforskning i Warszawa hvorefter den tidligere landstræner bliver overflyttet til Wroclaw, skriver news.pl.

Sokolowski sagde også at Wojcik – en tidligere spiller i Legia Warszawa og tidligere medlem af det polske parlament, Sejmen, for protestpartiet Selvforsvar – blev arresteret i hans hjem ved Warszawa i Mokotow distriktet.

Kampen mod korruption

Anholdelserne er en del af den kampagne som politiet i Wroclaw har indledt mod aftalt spil – eller ‘fixed’ spil – og korruption i polsk fodbold. Den polsk fodboldverden har været plaget af korruptionsskandaler de senere år med mere end 100 sager mod officials og spillere, der har været involveret i fusk. Det polske sportsministerium suspenderede i slutningen af september bestyrelsen for det polske fodboldforbund, PZPN, for at komme problemerne til livs.