Ny bog med billeder af Gdansk skibsværft

    ny_bog_med_billeder_af_Gdansk_Skibsværft_i_Polen

    Michal Szlaga har fotograferet Gdansk Skibsværft gennem 13 år. Nu er tiden kommet til at udgive billederne i ny bog. Foto: Michal Szlaga.


    GDANSK: Ny foto-bog dokumenterer Gdansk Skibsværft langsomme forfald siden år 2000.


    Michal Szlaga har været nabo til skibsværftet i Gdansk og taget billeder af det gennem 13 år. Nu har han besluttet at offentliggøre dem i en ny bog, der udkommer i dag.

    Langsom død

    Da Szlaga begyndte at fotografere Gdansk Skibsværft i år 2000, var det hans ønske, at billederne skulle bidrage til at promovere området. I dag siger han, at han ville ønske, at de aldrig var blevet taget. Fotografierne har vist sig at blive et vidnesbyrd om værftets langsomme forfald, og bevidner i dag billedet af stedet inden dets nedrivning.

    Solidarnosc ikke det vigtigste

    For Szlaga er skibsværftet et sted fuldt af mennesker og historier, der har ændret sig igennem mange år. Han mener, at de verdenshistoriske strejker, der blev anført af fagforeningen Solidarnosc i 1980’erne kun er en del af historien for stedet og ikke nødvendigvis den vigtigste del af historien.

    Vil kæmpe

    Albummet, der udkommer i dag, indeholder Szlagas fotografier taget gennem 13 år. Oprindeligt var det hans ønske at dokumentere de ændringer, der er foregået omkring skibsværftet. Men undervejs skiftede han mening og besluttede, at han ikke ville lade skibsværftets historie slutte uden at forsøge at kæmpe for det. Albummet er et råb om hjælp for at redde det, der er tilbage af værftet.

    Fotograferer stadig

    Michal Szlala er ikke stoppet med at fotografere. Han er stadig nabo til det gamle skibsværft og han fotograferer det stadigvæk.

    – Jeg tror ikke, at man kan lave en enkelt bog om det her sted. Det rummer en stor historie. Mit album viser arkitektur, andre dele kunne handle om de mennesker, der har arbejdet her, eller om Solidarnosc.