Ny borgmester i Gdansk er kvinde og 39 år gammel

borgmester_gdansk

Foreløbig er fungerende borgmester 39-årige Alexander Dulkiewicz eneste kandidat til valget den 3. marts, og det vurderes at hun ingen seriøse modkandidater får. Foto: Radio Gdansk.


GDANSK: Den 39-årige viceborgmester Aleksandra Dulkiewicz er indsat som borgmester. Den 3. marts bliver byens borgere spurgt.


Viceborgmesteren i Gdansk, den 39-årige Alexander Dulkiewicz er indsat som borgmester i Gdansk, efter at den populære borgmester Pawel Adamowicz blev myrdet den 13. januar. Hun har allerede opbakning fra brede kredse i Gdansk. Hun er valgt på den liste, som Adamowicz dannede da hans gamle parti ikke ville genopstille ham sidste år.

– Vores by, hans elskede by, skal leve og fungere på. Jeg har arbejdet sammen med præsident Adamowicz i tretten år. Han lærte mig at se på Gdansk med hans øjne, han lærte mig elske og byens borgere i Gdansk. Jeg har besluttet mig for at stille op Gdansks borgmester. Selvom omstændigheder er meget vanskelige og smertefulde, så ved jeg, at han gerne vil have det sådan, siger Alexandra Dulkiewicz.

Der bliver valg til borgmesterposten den 3. marts, og valgkampen er sat til perioden fra den 18. februar og frem til 1. marts kl. 24.00, hvor spærretiden for yderligere valgkamp indføres.

Deadline 6 februar

Kandidater til valget skal meddeles seneste den 6. februar, men på forhånd har Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) meddelt, at de ikke stiller nogen kandidater op til valget. Partiet gør det i respekt for baggrunden for nyvalget, og partiet vil heller ikke have bare en lille chance for at vinde valget.

Jaroslaw Walesa?

Ved valget i oktober opstillede det tidligere regeringsparti Borgernes Platform (PO) Jaroslaw Walesa. Han er i dag medlem af Europa-Parlamentet og søn af den tidligere præsident Lech Walesa. Jaroslaw Walesa fik ikke stemmer nok ved valget i oktober, til at komme med i anden og afgørende valgrunde to uger senere.

Lech Walesa har opfordret sin søn til ikke at stille op til borgmester-valget, og intet tyder på at han vil gøre det på denne triste baggrund.