Ny dokumentarfilm om kvinderne fra Solidarnosc

    Kvinder_fra_Solidarnosc

    Dokumentarfilmen Solidarnosc’ Kvinder præsenterer 16 kvinder, der spillede en afgørende rolle i Solidarnosc, men hurtigt blev glemte i fortællingen om den historiske periode. PR-foto.


    GDANSK: En kommende dokumentarfilm vil hylde oversete kvinder fra 1980’ernes folkelige oprør i Solidarnosc.


    De oversete kvindelige helte fra Solidarnosc i 1980’erne kan snart se frem til sen opmærksomhed og hyldest. Det er i hvert fald filmskaberne Marta Dzido og Piotr Sliwowskis ambition. De har mødt 16 kvinder, der for første gang fortæller om deres oplevelser fra den begivenhed, der kom til at spille en så vigtig rolle i kampen mod kommunismen.

    Chockerende erindringer

    – Det mest slående i vores møder med kvinderne fra Solidarnosc var, at de aldrig var blevet lyttet til. Det var os, som for første gang gav dem mulighed for at fortælle, om hvorfor de begyndte at kæmpe mod regimet. Deres erindringer er virkelig chockerende, sagde en af filmskaberne, Marta Dzido, til Den Polske Radio.

    Aktive i kampen

    De 16 heltinder, som filmen Solidarnosc’ Kvinder fokuserer på, var alle aktive i kampen mod kommunismen. De organiserede og deltog i sultestrejker, distribuerede forbudte brochurer og udgav undergrundsblade. Dokumentarfilmen fortæller både om kvindernes modige oprør dengang og om deres nuværende situation.

    Indsamling på nettet

    Optagelserne til filmen, der begyndte i januar 2012, er næsten færdige, men er blevet sat i bero på grund af svigtende finansiering. De to instruktører, der har fået støtte fra blandt andet Polens Kulturministerium, opfordrer nu alle til at bidrage ved at deltage i en indsamling, der kører på nettet og vil forsætte frem til 8. marts 2013.

    LÆS MERE
    Eksternt link: Filmprojektets hjemmeside