Ny europæisk motorvej indviet til Krakow

    De sidste 51 km af motorvejen mellem Krakow og Dresden blev indviet i fredags. Motorvejen er en del af et europæisk vejnet der strækker sig fra Frankrig og til Kasakhstan. Arkivfoto.


    KRAKOW: I denne weekend er det blevet hurtigere at køre til Tyskland fra Polen. Ny europavej mellem Krakow og Dresden står færdig.


    Sidste del af motorvejsbyggeriet mellem Dresden i det tidligere DDR og Krakow, står nu færdig.

    I denne weekend kunne trafikanterne for første gang køre på motorvej på hele strækningen mellem de to byer.

    Sidste 51 km

    Det er de sidste 51 km mellem de polske byer Zgorzelec og Krzyzowa, der nu står færdig og fuldender den tysk-polske forbindelse.

    Frankrig – Kasakhstan

    Motorvejen mellem Dresden og Krakow er en Europavej, der strækker sig helt fra den franske havneby Calais til Bruxelles i Belgien, Dresden i Tyskland, Wroclaw og Krakow i Polen samt til Kasakhstan.

    Vejen til Europa

    Den sidste etape blev officielt indviet i fredags.

    – Vi har gjort vejen til Europa meget kortere for polakkerne, sagde vicepremierminister Grzegorz Schetyna til åbningen, der også blev overværet af trafikminister Cezary Grabarczyk.

    Ni broer

    Motorvejsbyggeriet omfatter ni motorvejsbroer og 36 viadukter. Der er anlagt 55 naturstier, der skal sikre, at dyr kan følge sine normale vandringer, trods motorvejen.

    Lidt over to år

    Byggeriet har stået på i 28 måneder og har kostet 237 millioner euro. Langt de fleste udgifter er betalt af EU-programmer.