Copernicus_0
TORUN: Den verdensberømte polske astronom Nicolaus Copernicus (Kopernikus), der opdagede at Jorden drejer rundt om Solen, og ikke omvendt, bliver portrætteret i ny film.

Den verdenskendte polske videnskabsmand, Nicolaus Copernicus (Kopernikus), bliver omdrejningspunkt og hovedperson i dokumentarfilmen Kopernikus, der vil fortælle om Kopernikus’ liv og meritter i 1500-tallets Polen. Filmens instruktør er Jerzy Szkamruk.

Dokumentar

Kopernikus er en rejse gennem astronomens liv, og er blevet til på baggrund af virkelige hændelser i den polske videnskabsmands liv.

– Kostumerne er kopier fra Kopernikus’ tid. Det samme gælder scenografien, og filmen optages på de steder, hvor Kopernikus levede og arbejdede. Det giver publikum mulighed for at lære den virkelige historie at kende, siger Jerzy Szkamruk til det polske nyhedsbureau PAP.

Kopernikus’ privatliv

Kopernikus’ privatliv og især videnskabsmandens hemmelige kærlighed til sin husbestyrerinde Anna Schilling vil også indgå i handlingen.

Kopernikus, der får længde som en spillefilm, blive vist første gang på Discovery Channel, og senere i biografer, planetarier og på museer.

Filmen ventes at få premiere til december.