Ny hjemmeside om polske roe-arbejdere

    polsk_museum

    PR-foto.


    TÅGERUP: Museet Polakkasernen på Lolland har fået ny hjemmeside, der fortæller om de første polske migrant-arbejderes liv i Danmark.


    Museet Polakkasernen i Tågerup har hidtil budt besøgende velkommen i sommermånederne på den kaserne, der gennem årtier dannede et hjem for en stor gruppe polske kvinder, som var rejst til Danmark for at arbejde i sukkerroe-markerne på Lolland.

    Ny hjemmeside

    Med støtte fra blandt andet lokale donorer og det polske udenrigsministerium har museet nu fået ny hjemmeside, der byder besøgende velkommen hele året.

    Første polske migrantarbejdere

    Museet Polakkasernen fortæller historien om de første polske migrantarbejdere i Danmark, der som oftest kom fra Galizien – den sydlige del af Polen, der var under østrig-ungarsk styre i 1800tallet.

    På museet kan man opleve polakkernes kultur, klædedragter og tro, og høre om deres forhold i Danmark, hvor der blandt andet blev vedtaget en ’Polaklov’ i 1908 for at sikre de polske arbejdere rimelige forhold.

    LÆS MERE:
    Eksternt link: Polakkasernen