Ny konflikt mellem Israel og Polen

    netanyahu_fly_israel_chopin_warsaw

    Israels regeringschef Benjamin Netanyahu kom galt af sted med sine udtalelser i Warszawa, men han var også uheldig da han skulle hjem. En arbejdsvogn i Chopin lufthavnen kørte nemlig ind i hans chartrede El-Al fly, så Netanyahu måtte have en ufrivillig ekstra overnatning, mens flyet blev repareret. Privatfoto.


    WARSZAWA: Israel og Polen er igen på konfliktkurs, efter at den israelske regeringsleder har udtalt, at polakkerne samarbejdede med nazisterne.


    Den israelsk regeringschef Benjamin Netanyahu har netop besøgt den polske hovedstad. Men det blev næppe med det resultat, som han selv havde ventet. Han var i Warszawa for at deltage i en fredskonference, men det blev hans udtalelser om polakker og jøder der rendte med alle overskrifterne i forbindelse med besøget.

    Først hed det, at Benjamin Netanyahu havde sagt, at det officielle Polen og polakkerne, samarbejdede med Nazityskland om at udrydde jøder. Det fik Polen til at aflyse deltagelsen i et planlagt Visegrad topmøde i Jerusalem i den kommende uge. Reaktionerne fik Netanyahu til at sige, at han var fejlciteret og at han ikke mente at polakkerne i bred forstand havde slået jøder ihjel, men at nogle polakker havde.

    Kursskifte

    Det fik så sindene i ro i Warszawa, og Polens præsident Andrzej Duda udtalte, at forklaringen var taget til efterretning. Men sent søndag eftermiddag, lød der pludselig nye toner fra Polen.

    Den polske statsminister Mateusz Morawiecki er ikke tilfreds med den israelske regeringsleders forklaring, og har derfor aflyst sin deltagelse i Visegrad mødet i Jerusalem, hvor ellers regeringslederne fra Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn skulle deltage i næste uge.

    Polakker hjalp møder

    Nogle polakker slog jøder ihjel under krigen, men polakkerne finder beskyldningerne urimelige, da Polen i modsætning til mange andre lande aldrig samarbejde med tyskerne. Der var heller ikke mange i Polen der var nazister. I Norge var der 3.000 i Danmark 6.000 ved Anden Verdenskrigs begyndelse. Polske diplomater hjalp også jøder med falske papirer, så de kunne flygte fra Nazitysklands rædsler.

    Polen og polakkerne fremhæves normalt i Jerusalem, som det folk der gjorde mest for at hjælpe jøder under Anden Verdenskrig.

    .