Ny måling: EP-valg 2019 i Polen

    ep_valg

    De fem partier bag Europa-listen, der er tilhænger af det europæiske samarbejde, står fortsat til sejr ved søndagens EP-valg i Polen.


    WARSZAWA: Europalisten øger forspringet overfor regeringspartiet Lov og Retfærdighed (PiS). Den kontroversielle Korwin er sammen med det nye parti Forår over spærregrænsen. Målingen er gennemført onsdag og torsdag, og er den sidste før valget.


    Europa-listen er fortsat i front, men den kontroversielle Korwin med Konfedracja-listen er for første gang over spærregrænsen. Robert Biedrons nye parti holder sig over spærregrænsen. Det er den sidste måling, før valget på søndag. Lørdag er det forbudt for partierne at føre kampagne og tale om politik. Dagen før et valg i Polen er der altid en lovbestemt “valg-tavsheds-døgn” før selve valghandlingen.

    Meningsmålingerne i Polen går i alle retninger, og vi har derfor valgt at bringe gennemsnittet af samtlige polske meningsmålinger de seneste fire uger, nederst i artiklen.

    Seneste måling

    Europa-listen (KE): 42,51 procent
    Lov og Retfærdighed (PiS): 36,32 procent
    Konfederacja (Korwin): 7,23 procent
    Forår (Wiosna): 7,02 procent

    Under spærregrænsen

    ’15 Kukiz: 4,91 procent
    Razem, Unia med flere: 1,71 procent

    Gennemført: 22. – 23. maj/IBSP
    Valgdeltagelse ikke opgjort ved denne måling.

    Gennemsnit seneste fire uger

    Herunder finder du gennemsnittet af samtlige polske meningsmålinger, der er gennemført de seneste fire uger.

    Lov og Retfærdighed (PiS): 37,9 procent
    Europa-listen (KE): 34,9 procent
    Forår (Wiosna): 8,9 procent
    ’15 Kukiz: 5,5 procent
    Konfederacja (Korwin): 4,7 procent
    Razem, Unia med flere: 2,7 procent

    Afgørende spærregrænse

    Spærregrænsen i Polen er på 5 procent, og 8 procent for fælles lister. Europa-listen er en koalition med fem partier, der vil stå sammen mod regeringspartiets kontroversielle EU-politik og for et demokratisk Polen. De fem partier i Europa-listen er Borgernes Platform (PO), Det Polske Bondeparti (PSL), Den Demokratiske Venstre Alliance (SLD), Moderne Polen og De Grønne.