Ny minister: Der er styr på fodbold EM 2012

Polens nytiltrådte sportsminister Adam Giersz lover forud for en ’eksamen’ på mandag hos UEFA, at der er styr på EM 2012. Foto: gov.pl.

LÆS  Politiker: Katolikker diskrimineres til EM 2012 i fodbold

WARSZAWA: Den nye polske sportsminister Adam Giersz lover, at der er styr på forberedelserne til fodbold EM. Mandag falder UEFA’s dom.

LÆS  Polen på vej til fodbold EM 2016 efter ny sejr

– Da vi sagde ja til at være vært for europamesterskaberne i fodbold for to år side, vidste vi, at det var en stor udfordring der var forbundet med store risici. Nu kan vi konstatere, at der er styr på forberedelserne, sagde sportsministeren på et pressemøde.

LÆS  To danske fodbold-landshold møder Polen i Gdansk

80 milliarder zloty

Marcin Herra, der er leder af den polske EM2012-organisation, siger at alt klapper.

– Vi har igangsat næsten 400 anlægsaktiviteter for i alt 80 milliarder zloty til veje og motorveje, lufthavne, hoteller, togstationer og lokal og regionaltrafik, siger den polske EM 2012 leder.

Organisationen mødtes først på ugen med borgmestrene i Gdansk, Poznan, Wroclaw og Warszawa, som blev orienteret om forberedelserne og kravene fra UEFA.

1.300 medarbejdere

LÆS  Polske piger ude af fodbold EM efter kollaps

Der bliver arbejdet i døgndrift med bygge- og anlægsaktiviteter, og alene i forbindelse med renovering af det polske nationalstadion i Warszawa, arbejder der nu konstant 1.300 håndværkere døgnet rundt, for at være klar til at modtage de europæiske landshold i 2012.
(Se billedgalleri med modeller af de polske EM 2012 stadions til højre).

LÆS  Fodboldfans protesterer imod regeringens anti-hooligan lov

Bedste EM nogensinde

Byens borgmestre og arrangørerne er overbeviste om, at EM 2012 vil blive gennemført uden problemer.

– Vores europamesterskab i 2012 vil gå over historien som den bedst organiserede slutrunde nogensinde, og polakkerne vil i mange år fremover have gavn af de mange investeringer, siger den polske fodboldleder.

Polen og Ukraine til eksamen

LÆS  Polens fodbold-anfører er skadet

På mandag mødes de polske og ukrainske arrangører til EM 2012 med UEFA’s styregruppe i Nyon i Schweiz. Her vil det vise sig om UEFA er lige så optimistisk med forberedelserne, som de polske arrangører.