
WARSZAWA: Der er blev indført en ny polsk helligdag, der skal hylde den polske modstandskamp og opstand under Anden Verdenskrig.
Polens regering og præsident har indført en ny polsk helligdag. Det er til ære for Hjemmehæren (AK), der var en undergrundshær der bekæmpede de tyske og russiske besættelsestropper under Anden Verdenskrig.
(Fortsættes under)
Ny polsk helligdag
Dagen er årsdagen for etableringen af AK – den 14. februar. Selv om det er en polsk helligdag bliver det ikke en fridag.
Hjemmehæren arbejdede under den polske eksilregering i London, og samstemmende historiker kalder den for den største undergrundshær i det besatte Europa under Anden Verdenskrig. Det anlås at mellem 200.000 og 600.000 polakker af begge køn og i alle aldre deltog.
(Fortsættes under)
Det er en enstemmig beslutning i det polske parlament der er bag helligdagen, og præsident Andrzej Duda har underskrevet loven. Den 14. februar er fremover National Mindedag for Hjemmehærens (AK’s) Soldater
– Den nye lov har til formål at fastholde mindet om de flere hundrede tusinde polske kvinder og mænd, der kæmpede for vores lands uafhængighed i undergrundshæren under Anden Verdenskrig og blev forfulgt af de kommunistiske myndigheder efter dens afslutning, sagde præsidenten og han roste samtidig den polske regering for at tage initiativet. Det er sjældent at der udveksles venlige ord mellem præsident Andrzej Duda og statsminister Donald Tusk.
polennu.dk har siden 2008 leveret daglige nyheder fra og om Polen og polakkerne på dansk. Vi har fravalgt at have en betalingsmur – for vi vil så gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark så meget som muligt. Hvis du også vil det – så kan du hjælpe os med den opgave, ved at støtte os økonomisk. Der er flere muligheder.