Ny polsk lov gør det nemmere at straffe kommunister

Et af de mest kendte kommunistiske symboler i Polen - Kulturpaladset i Warszawa, der er en gave til Polen fra Josef Stalin. Arkivfoto.

WARSZAWA: Parlamentet har vedtaget en ny lov, der skal sikre at det polske regime fortsat kan forfølge polakker for forbrydelser begået under kommunismen.


Den 1. august i år var sidste frist, for at stille polakker foran en dommer for deres rolle under kommunismen op til 1989. Loven havde til formål at forene Polen og polakkerne efter mange års gensidige beskyldninger om forbrydelser.

Nu har det polske parlament på foranledning af regeringspartiet PiS besluttet, at heksejagten på tidligere kommunister skal fortsætte i det uendelige. Derfor ophæves udløbsreglen.

Som folkedrab

Polens præsident Andrzej Duda sagde op til præsidentvalget, at kommunistiske forbrydelser skal straffes på samme måde som folkedrab. For at loven skal være gyldig, skal den underskrives af præsidenten.

Selvmål for partileder?

Polens stærke partiformand Jaroslaw Kaczynski, der selv er tidligere kommunist, kan dermed straffes for sin rolle under kommunismen så længe han lever.

LÆS OGSÅ: Kaczynski kan straffes for sin kommunist-fortid

Den nye lov skal træde i kraft 31. juli, altså dagen før det ellers planlagte udløb.

polennu.dk er et frit og uafhængigt dansk medie. Vi har hver dag siden 2008 dag leveret gratis nyheder fra Polen på dansk. Hvis du gerne vil støtte vores fortsatte arbejde, så vil et bidrag kunne gøre en stor forskel. Vil du f.eks. støtte os med 100,00 kroner, så kan du gøre det ved at trykke her. Tak for din opmærksomhed.