Ny stor lufthavn ved Warszawa klar om otte år

En ny stor lufthavn er på vej 40 kilometer vest for Warszawa. Lufthavnen får en kapacitet der er dobbelt så stor som Chopin lufthavnen i Warszawa. Foto: Infrastrukturministeriet.

WARSZAWA: Mandag blev en ny stor lufthavn, der skal bygges 40 kilometer vest for den polske hovedstad, præsenteret.


Polens infrastruktur minister præsenterede mandag en ny stor lufthavn. Den skal være aflastning for Chopin lufthavnen i Warszawa. Den nye lufthavn skal ligge 40 kilometer vest for Warszawa i byen Baranow.

Ny stor lufthavn med tog

Lufthavnen bliver med jernbaneforbindelser, der bliver en integreret del af den nye lufthavn. I første fase vil lufthavnen have plads til 34 millioner passagerer om året. Chopin lufthavnen havde 18,5 millioner rejsende i 2023. Den nye lufthavn skal efter planen være klar om otte år – i 2032.

– I dag har vi taget endnu et vigtigt skridt på vejen mod bygningen af en stor lufthavn… designarbejdet er ved at være afsluttet, vi rykker. Når den første fase er gennemført, kan lufthavnen håndtere 11.000 passagerer i timen, sagde infrastrukturminister Dariusz Klimczak mandag.

Byggeriet begynder i 2026 og får 40 check-in skranker og med udvidelsesmulighed til 170 skranker.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Den nye storlufthavn i Baranow – 40 km vest for Warszawa. Foto: CPK.

Den nye storlufthavn i Baranow – 40 km vest for Warszawa. Foto: CPK.

Mest moderne lufthavn i Centraleuropa

Det bliver den mest moderne i Centraleuropa, sagde statsminister Donald Tusk, da han for nylig meddelte, at projektet – som første gang blev præsenteret i 2018 af den tidligere regering – fortsætter, selv om det er i en ned skaleret udgave i forhold til den oprindelig plan for en ny stor lufthavn.

Budgettet for bygningen af lufthavnen er 130 milliarder zloty.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

LINK: Flere billeder (TVP World)

Stor lufthavn eller ej?

Uanset om der kommer en stor lufthavn eller ej, så er det ingen hindring for at støtte polennu.dk. Vi er nemlig verdens førende medie, når det gælder nyheder på dansk fra og om Polen. Men vi har fravalgt at have en betalingsmur – for vi vil så gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark så meget som muligt. Hvis du også vil det – så kan du hjælpe os med den opgave, ved at støtte os økonomisk. Her er der ingen blokering af hjælp. Der er flere muligheder.