
OPDATERET: Frankrigs præsident Emmanuel Macron er landet i Lech Walesa lufthavnen i Gdansk, og skal fejre ny venskabsdag.
Polen og Frankrig markerer mandag den første ny venskabsdag mellem de to lande. Den franske præsident Emmanuel Macron er landet i Gdansk, og modtaget af den polske regeringschef Donald Tusk, der selv bor i området.
(Fortsættes under)
Polen og Frankrig
Den polske og franske leder skal tale om sikkerhed og allierede relationer, som det udtrykkes. Samtalerne handler sikkert om forholdet til USA og det europæiske sammenhold.
Det er det første topmøde efter underskrivelsen af en traktat om udvidet samarbejde og venskab mellem Polen og Frankrig. Aftalen blev underskrevet i Nancy, Frankrig den 9. maj sidste år.
Traktaten indeholder militære, økonomiske, sociale og kulturelle spørgsmål. Aftalen giver også gensidige sikkerhedsgarantier, og omhandler også bekæmpelse af hybride trusler. I aftalen er der også defineret samarbejder inden for forsvarsindustri, økonomi, landbrug og videnskab.
(Fortsættes under)
Ny polsk-fransk venskabsdag
En særlig venskabsdag – den 20. april – er også en del af aftalen fra sidste år, og den første venskabsdag markeres af den franske præsident og den polske statsminister mandag.
Blomster til Napoleons soldater
Det første stop under Macrons Gdansk besøg var en ceremoni på den franske militærkirkegård i Siedlce i Gdansk, hvor soldater fra Napoleons hær er begravet.
Tusk og Macron skal efter deres samtaler lægge blomster ved de tre store kors ved det gamle skibsværft, til minde om de dræbte skibsværftsarbejdere under en strejke i 1970. De tre kors var et af kravene under strejken i 1980. Den franske præsident skal også besøge udstillingen om Lech Walesa, Solidarnosc og om kampen for Polens frihed i det europæiske solidaritetscenter. Her uddeles også fransk-polske medaljer.
(Fortsættes under)
Regeringsmedlemmer

Præsident Macrons delegation består også af landets udenrigsminister, forsvarsminister, energiminister og kulturminister, der møder deres polske kolleger. Polens vicestatsminister og forsvarsminister Władysław Kosiniak-Kamysz er også med.
Donald Tusk sagde under en pressekonference, at på et tidspunkt, hvor vi er vidne til geopolitisk destabilisering, krigen i Mellemøsten og en ændring i Washingtons strategi over for vores region, er hans opgave at beskytte polsk-amerikanske og europæisk-amerikanske relationer.
-Vores amerikanske venner må forstå, at Den Europæiske Union er det bedste, der kunne være sket for Europa. Jeg håber, at disse forsøg på at destabilisere Den Europæiske Union, jeg ved ikke, hvem der står bag denne idé, vil stoppe i Washington. For det er en meget alvorlig geostrategisk fejl, sagde Donald Tusk.
Efter Anden Verdenskrig
Donald Tusk siger også, at han har inviterede præsident Macron til sin hjemby for at vise, hvordan Gdansk blev genopbygget efter Anden Verdenskrig. Det skal være en reference til konferencen om genopbygningen af Ukraine, som afholdes i juni i Gdansk, oplyste den polske statsminister.
Lech Walesa tog imod

Den franske præsident fik også besøgt tidligere præsident Lech Walesa på hans kontor i solidaritetscentret. Sammen med Donald Tusk råbte de Solidarnosc, med henvisning til Polens kamp for frihed, og samtalerne om den aktuelle europæiske solidaritet.
Femte gang en fransk præsident er i Gdansk
Det er femte gang en fransk præsident er i Gdansk. Tidligere har Charles de Gaulle besøgt byen i 1967 under kommunismen. I 1975 var det Valéry Giscard d’Estaing, og i 1989 og 1993 besøgte François Mitterrand Gdansk. I 2008 var Nicolas Sarkozy i byen og polennu.dk var også med. Den gang var det også Donald Tusk der var regeringschef, og den polske regeringschef fik tydeligvis serveret lokal vodka for sin gæst fra vinlandet Frankrig, efter hårde forhandlinger på det gamle rådhus i Gdansk.

