

WARSZAWA: Ruslands præsident Vladimir Putin kommer med nye urigtige anklager og beskyldninger mod Polen om Auschwitz.
Der er nye falske anklager fra lederen af det russiske regime, Vladimir Putin om Auschwitz. Beskyldningerne kom i et iscenesat tv-show med Putins faste vært og propagandist Pavel Zarubin.
(Fortsættes under)
Nye anklager om Auschwitz
Vladimir Putin reagerede for første gang på, at ingen fra Rusland var med til 80-året for Auschwitz-lejrenes befrielse den 27. januar. Det var ukrainske enheder fra den Røde Hær der befriede lejren. Putin påstod, mod bedre viden, at ingen russere var inviteret.
Putin kalder det en skammelige beslutning at man ikke har inviteret russerne til ceremonien om Auschwitz i år.
– Og når det kommer til invitationen eller mangel på samme til begivenheder relateret til befrielsen af Auschwitz, er det naturligvis en mærkelig og skamfuld ting for dem, der gjorde det, siger Putin søndag.
Israel, USA og om Auschwitz
Den russiske præsident udsender formentlig den falske beskyldning for at skabe splid efter den ændrede situation i USA og den israelske regeringsleders besøg i det Hvide Hus. Det sker, selv om der er udstedt international arrestordre mod den israelske regeringsleder, ligesom der også er udstedt mod den russiske diktator.
Rusland var inviteret
Ruslands ambassadør i Polen, Sergei Andreev har bekræftet at invitationen til Rusland er modtaget, men afviste et par dage før at deltage, og sagde blandt andet:
– Teoretisk set kunne vi dukke op der, men deltage i et arrangement, hvor ingen vil huske, hvem der egentlig befriede koncentrationslejren Auschwitz?
– Vi har ikke brug for det. Vi vil fejre dette jubilæum med os selv, som vi skal, sagde den russiske ambassadør Andrejev den 26. januar til det Putin-kontrollerede medie RIA Novosti.
LEDER: God ide at sende unge på dannelsesrejser til Auschwitz
polennu.dk er verdens førende medie, når det gælder nyheder på dansk om Polen. Men vi har fravalgt at have en betalingsmur – for vi vil så gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark så meget som muligt. Hvis du også vil det – så kan du hjælpe os med den opgave, ved at støtte os økonomisk. Her er der ingen blokering af hjælp. Der er flere muligheder.
Du kan donere valgfrit beløb via MOBILEPAY – 23435905 – eller med et engangsbidrag på DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00.