Nye online udstillinger om Solidarnosc på Google

    be88ad88-f1c9-476d-b3b5-189b5855f307

    Den nye e-udstilling om Solidarnosc fortæller om bevægelsens rolle i kommunismens kollaps i Europa. PR-foto.


    WARSZAWA: To nye historiske online udstillinger om Solidarnosc er åbnet på den globale platform Google Cultural Institut.


    Begge udstillingerne er lavet af Polens Nationalmuseum, og viser vejen til kommunismens kollaps i Polen. Udstillingerne er åbnet sammen med 11 andre udstillinger om kommunismens fald.

    Om Solidarnosc

    Den første udstilling “Solidarnosc og Jerntæppets fald” fortæller om starten på Solidarnosc fagbevægelsen, og om polakkernes betydning for Warszawa-pagtens sammenbrud.

    Fire familiehistorier

    Den anden udstilling “Adskilt af historien” handler om fire polske familier, der var adskilt i alle årene mellem 1939 og 1989 på grund af Anden Verdenskrig og kommunismens indtog. Gamle dokumenter, fotos, film og personlige beretninger og breve er anvendt i begge udstillingerne.

    22 sprog

    Organisatorerne regner med, at udstillingerne vil sprede viden om Solidarnosc verden over. Den tidligere udstilling på Google Culture Institut om den polske krigshelt Jan Karski fik international presseomtale i Kina, Malaysia, Taiwan, Indien og Pakistan. Udstillingerne er nu tilgængelige på polsk, engelsk og tysk, men når alle oversættelserne er færdige, vil der være 22 sprog.

    BESØG UDSTILLINGERNE
    Solidarnosc og Jerntæppets fald
    Adskilt af historien