Zbigniew_Ziobro
WARSZAWA: Solidaritet Polen er navnet på et nyt polsk parti med tidligere minister for Lov og Retfærdighedspartiet som formand.

Den tidligere justitsminister i Polen, Zbigniew Ziobro, er formand for det nye parti, Solidaritet Polen (Solidarna Polska). Navnet skal lede folks tanker hen på Solidarnosc i 1980’erne.

– Solidaritet Polen er nu en realitet, sagde Ziobro, der er medlem af Europa-Parlamentet.

Tidligere PiS

Partiet består af tidligere medlemmer af det konservative Lov og Retfærdigheds parti (PiS). Medlemmerne af Solidarna Polska sidder i dag på 20 pladser i parlamentet.

Spærregrænse

Hvis der var valg i Polen i dag ville partiet opnå 2 procent af stemmerne, viser seneste måling fra TNS OBOP. Det vil betyde, at partiet ikke ville komme over den polske spærregrænse på 5 procent.