WARSZAWA: Underskuddet på de offentlige finanser i Polen blev i 2010 på 111 milliarder zloty. Det svarer til 7,9 procent af BNP.

Polen havde ved udgangen af 2010 en offentlig gæld på 778 milliarder zloty. Det svarer til 55 procent af landet bruttonationalprodukt (BNP).

Det Centrale Statistiske Kontor i Polen, GUS, har netop indbrettet tallet til EUs statistikkontor Eurostat.

Gælden svarer til de forudsigelser, som officielle myndigheder i Polen er kommet med de seneste måneder.

Underskud på 7,9 procent

Også tallet for det offentlige underskud i 2010 svarer nogenlunde til estimaterne.

Underskuddet blev på 111 milliarder zloty, som svarer til 7,9 procent af BNP.

BNP vækst på 3,8 procent

Det samlede polske BNP 1415 milliarder zloty. Dermed voksede Polens økonomi med 3,8 procent i 2010.

Tallene for 2010 viser, at Polen ikke opfylder EUs såkaldte konvergenskrav, som blandt andet er en forudsætning for, at et land kan komme med i euroen.

Konvergenskravene

I henhold til konvergenskravene må et lands offentlige underskud ikke overstige tre procent af BNP, mens gælden skal holdes under 60 procent.