
WARSZAWA: Polen vil ikke være med i USA fredsråd, som Donald Trump har inviteret til. Det gjorde den polske statsminister klart onsdag.
Polen vil ikke være med i USA fredsråd, under de nuværende omstændigheder. Det slog den polske statsminister Donald Tusk fast onsdag.
USA fredsråd
Det amerikanske fredsråd er en udløber af krigen i Gaza, og som Donald Trump har inviteret Polen med til at deltage i. Tusk slår samtidig fast, at relationerne til USA fortsat er en prioritet, skriver det polske nyhedsbureau PAP.
Regeringschefen informerede om, at den polske ambassade i Washington havde modtaget en invitation til det indledende møde i Fredsrådet, planlagt til den 19. februar i USA.
(Fortsættes under)
Præsident eller statsminister
– Invitationen er stilet til Polens statsminister eller Polens præsident, det er helt åbent, sagde Tusk.
– Dette er sandsynligvis tidspunktet til helt utvetydigt og klart at sige, at under de nuværende omstændigheder – hvad angår dette Råds principper og status, de umiddelbare mål, hovedsageligt relateret til genopbygningen af Gaza, er der nogen tvivl af politisk karakter, hvad angår rådets form – (…) Polen vil ikke deltage i fredsrådets arbejde. Men vi vil analysere det hele tiden (…) på en meget fleksibel måde og selvfølgelig meget åbent, sagde Tusk.
(Fortsættes under)
Ikke udelukket
– Men hvis omstændighederne ændrer sig, som vil gøre det muligt for os at begynde at arbejde i dette råd, så udelukker vi ikke noget scenarie, sagde Donald Tusk. Det er nyt for offentligheden, at invitationen gælder enten statsministeren eller præsidenten. Tidligere har kun præsidenten fortalt, at han var inviteret. Selv om præsidenten havde udtrykt ønske om at deltage, så bliver det nu ikke til noget, har regeringen besluttet.

