Olsen: Vigtig fodbold kamp for både Danmark og Polen i Gdansk

Morten_Olsen_til_pressemøde_før_fodbold_kampen_Danmark_Polen_i_Gdansk

Morten Olsen holdt i går pressemøde på Hotel Radisson Blu i Gdansk op til landskampen i aften. Foto: Jakub Wozniak, gdansknu.dk

LÆS  Kraul: Det bliver en lige og spændende kamp

GDANSK: Det danske fodbold-landshold er klar til at møde Polen, når de to hold spiller på EM stadion i Gdansk i aften.

LÆS  Polens fodbold-landshold er rykket 26 pladser på FIFA-listen

Morten Olsen holdt i går eftermiddags pressemøde i Gdansk op til landskampen i aften mellem Danmark og Polen.

Testkamp

Kampen i Gdansk er en testkamp, og kampen skal ifølge den danske træner bruges til at afprøve nye spillere og nye opstillinger. Morten Olsen har udtaget et ungt hold med fire debuttanter, og startopstillingen bød i går på flere overraskelser. Blandt andet skal Mike Jensen starte inde i sin kun anden landskamp efter at have spillet mod Tyskland for tre år siden.

LÆS  Verdens næste fodbold-stjerner spiller i Polen

Vigtig kamp

Kampen er en vigtig kamp for både Danmark og Polen, sagde Morten Olsen på pressemødet. Begge lande går ind til kampen efter et nederlag i en VM-kvalifikationskamp. Danmark tabte i juni til Armenien, mens Polen tabte sin sidste kamp mod Moldova. Testkampen i Gdansk er derfor vigtig for begge hold.

LÆS  Polen er nu kun nummer 21 til fodbold

Respekt for polakkerne

Danmark ikke er bange for at møde Polen, men holdet har respekt for det polske hold og især spillere som Lewandowski og Blaszczykowski, der begge spiller i Borussia Dortmund til daglig.

Gdansk tæt på Danmark

LÆS  Legia og Ruch Chorzow mødes i polsk pokalfinale i fodbold

Morten Olsen udtalte også, at Gdansk er en velegnet by til kampen på grund af nærheden til København. Under EM 2012 trænede landsholdet også ved den polske Østersøkyst i byen Kolobrzeg.