
WARSZAWA: Mere end 2.000 polakker har meldt sig til en ny cyberhær, oplyser Polens forsvarsminister og vicestatsminister.
Mere end 2.000 borgere har meldt sig til Polens nye cyberhær, siger vicestatsminister og forsvarsminister Wladyslaw Kosiniak-Kamysz. Den nye særlige cyberhær, skal styrke den polske modstandsdygtighed overfor det stigende antal cyberangreb.
Kosiniak-Kamysz siger også, at der er et akut behov for specialister indenfor cybersikkerhed – uanset hvordan krigen i Ukraine ender. Han mener, at truslerne mod Polen vil fortsætte – og endda blive øget.
(Fortsættes under)
Ny cyberhær
Cyberhæren er en ny militær enhed, der skal gøre brug af de bedste specialister inden for digitale teknologier, datalogi og kunstig intelligens. De skal arbejde sammen med de polske væbnede styrker, oplyser ministeren.
(Fortsættes under)
Rekordstor interesse
Kosiniak-Kamysz sagde, at man oprindeligt forventede 400 ansøgere i løbet af nogle måneder, men interessen var langt større. Ud af de 2.000, der søgte, bestod næsten alle en sikkerheds- og færdigheds vurdering, der var designet til at afgøre deres evne til at støtte det nationale forsvar, sagde forsvarsministeren på et pressemøde.
polennu.dk er det førende medie, når det gælder nyheder på dansk om Polen. Men vi har fravalgt at have en betalingsmur – for vi vil så gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark så meget som muligt. Hvis du også vil det – så kan du hjælpe os med den opgave, ved at støtte os økonomisk.
Du kan donere et engangsbidrag på DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00.





