Valuta:100 PLN koster 174,65 DKK
Lørdag 16 november 2019

Over en million polske børn lever i fattigdom

En halv million polske børn får kød sjældnere end hver anden dag. Foto: Maja Giannoccaro, polennu.dk.
SocialWARSZAWA: Polske børn er hårdere ramt af fattigdom end resten af befolkningen, viser ny rapport fra Polens Statistik (GUS).
Af: Anna Werenberg
4. februar 2014 - 7:29

Polens Statistik (GUS) har netop udgivet en rapport om polske familiers levevilkår. Af rapporten fremgår det, at 1,4 millioner polakker mellem 0 og 24 år lever under vilkår, der kan karakteriseres som fattigdom.

Ingen kød og frugt

Rapporten er baseret på interviews med polske forældre. Forældre til mere end en halv million børn oplyser, at de ikke har råd til at give deres børn, kød, fisk eller vegetariske alternativer i det mindste hver anden dag.

Den samme gruppe børn får heller ikke frisk frugt eller grønt dagligt. Rapporten vurderer derfor, at denne gruppe af børn ikke får tilstrækkeligt med næringsstoffer.

Må undvære tandpleje og skolebøger

600.000 børn kommer ikke til tandlæge ifølge rapporten, og 530.000 børn må undvære at komme til speciallæge, fordi det er for dyrt for deres forældre.

Også de forældrebetalte skolebøger er for dyre for mange familier, og rapporten vurderer, at 450.000 børn ikke har de skolebøger, de burde have. 1,4 millioner børn har ikke råd til at gå til fritidsaktiviteter som sport, musikundervisning eller formning og har heller ikke mulighed for at få ekstraundervisning op til eksaminer, som ellers udbredt at købe i Polen.

Familier med mange børn fattigst

Det er familier med tre børn eller flere, der har størst risiko for at leve i fattigdom. Ifølge rapporten lever hver tiende polske familie under eksistensminimum, mens det gælder for hver fjerde familie med tre børn eller mere.

Skæv socialpolitik

Maciej Bukowski, formand for Warszawas Institut for Økonomiske Studier siger til dagbladet Rzeczpospolita, at der en skævhed i udgifterne til børn og til ældre i Polen.

Polen bruger cirka 30 milliarder zloty årligt på socialhjælp til fattige familier. Til sammenligning bruges 210 milliarder zloty på pensioner til ældre, på trods af, at Polen er et ungt samfund med få ældre og mange unge mennesker.

LÆS MERE
EMNE

Mest læste (Danmark)

Seneste

Mest læste (i dag)

Seneste

Polen

Vejret

I dag, 16. november 2019
22:00-00:00

Delvis skyet

Delvis skyet
9 °C

I dag, 16. november 2019
22:00-00:00

Skyfrit

Skyfrit
8 °C

I dag, 16. november 2019
22:00-00:00

Delvis skyet

Delvis skyet
9 °C

I dag, 16. november 2019
22:00-00:00

Delvis skyet

Delvis skyet
10 °C

I dag, 16. november 2019
22:00-00:00

Delvis skyet

Delvis skyet
6 °C