En række polske skoler en med i et program, der skal fremme sundheden. Nogle steder går det bedre ed andre Arkivfoto
WARSZAWA: Et stigende antal polske skolebørn har problemer med overvægt, fastslår den polske rigsrevision. Den har undersøgt indsatsen for at imødegå problemet.
Omkring 18 procent af skolebørnene i Polen lider af overvægt eller fedme, og problemet er stigende.
Det fremgår af en rapport fra den polske rigsrevision, NIK, som har undersøgt indsatsen for at komme problemet til livs.
Indtægt vigtigere end sundhed
Generelt set er indsatsen ineffektiv, og mange steder er de lokale administrationer mere optaget af indtægten fra de små madkiosker på skolerne end af kvaliteten af den mad, de sælger.
Undersøgelsen omfatter 52 skoler. Kun på to af dem var overvægt blandt børnene ikke et problem.
Mad af ringe kvalitet
På skoler hvor eleverne kan købe mad i en kiosk eller en automat, er den generelt af en “lav kvalitet, som ingen diætist vil anbefale”, skriver NIK.
Otte af de undersøgte skoler er med i statens program “Sundhedsfremmende skole”. Fire af dem solget alligevel fast-food til elevernne.
Bevilling ikke brugt
Det polske sundhedsministerium har i perioden 2007-2011 bevilget 5,9 millioner zloty til et program, der skal forebygge fedme.
Ved udgangen af 2010 var kun 2,4 millioner zloty brugt til formålet.