Påskeæg ind i kampen mod polske ægproducenter

    Påskeæg og kyllinger er en rar og god tradition, men de polske dyreværnsorganisationer opfordrer polakkerne til kun at købe æg fra producenter, der tager dyrevelfærd alvorligt. Arkivfoto.


    WARSZAWA: Polske dyreværns-organisationer bruger påskeæg til at gøre opmærksom på, at polske ægproducenter behandler deres høns helt uacceptabelt.


    I ti år har de polske ægproducenter vidst, at et EU-direktiv vil kræve bedre kår for burhøns, og krav til dyrevelfærd og størrelser på bure. Alligevel køber producenter stadig gamle og ulovlige burer, der bliver ulovlige.

    Ni ud af ti polske æg er produceret under meget dårlige forhold for hønsene, siger flere polske NGO’er, der er gået sammen i en aktion, for at få polakkerne til at boykotte æg fra burhøns i påsken.

    Påskeæg i aktion

    – Man skal ikke købe æg på bekostning af dyrs velfærd, og slet ikke når man skal fejre livet i påsken, hedder det fra de polske NGO’er som bl.a. tæller Gaja Club, Animals og VIVA.

    40 millioner høns

    Omkring 90 procent af de æg der produceres i Polen kommer fra høns i små bure, der er stablet over på hinanden i mange lag. Hønsene ser slet ikke dagslys i deres korte liv, og lægger cirka 300 æg om året. Efter to år bliver hønsene sendt til slagtning.

    Det anslås at 40 millioner høns i Polen holdes i bure, hvor de er ude af stand til at strække deres vinger og ben. Kun få af burhønsene får fjer, og ikke mange.

    Direktiv fra 1999

    I 1999 vedtog EU et direktiv om produktion af æg, som bl.a. omfatter et forbud mod trådbure, og i 2012 skal alle lande i EU følge det mere dyrevenlige regelsæt fra Bruxelles.

    Polsk enegang

    En lobby, anført af polske ægproducenter, har til det sidste kæmpet for at få direktivet udsat til 2017, og det har fået de samlede polske dyreværnsorganisationer til at aktionerer.

    Polen var det eneste EU-land der kæmpede for en udsættelse af direktivet, hvilket blev pure afvist før påske i Bruxelles.