Påsken er reddet – polske kirker holder åbent

Statsminister Mateusz Morawiecki advarede i dag om stigende smittetal, og udelukkede ikke at der kan blive indført undtagelsestilstand i påsken, hvis smittetallet fortsætter med at stige. Foto: Adam Guz, KPRM.

WARSZAWA: Påsken er reddet, hvis man er polak og har glædet sig til at gå i kirke. Trods rekordhøje smittetal holder Guds eget hus åbent i påsken.


Påsken bliver ikke så hårdt ramt af corona-restriktioner, som det længe så ud til. Og kirker i Polen holder åbent, dog med den begrænsning at der skal være 20 kvadratmeter til hver kirkegænger.

Påsken uden sport

Byggemarkeder og møbelbutikker, der ellers var undtaget af de gældende nationale begrænsninger, lukkes hvis de er over 2.000 kvadratmeter. De mindre butikker må holde åbent med skærpede pladskrav.

Alle sportsaktiviteter – indendørs som udendørs – forbydes, men kirkerne holdes åbent, om end der selv i Guds eget hus skal bruges mundbind og holdes afstand. Professionelle sportsaktiviteter må også gerne gennemføres under særlige restriktioner, og UDEN publikum. Frisører og skønhedssaloner skal lukkes helt.

Børnehaver og vuggestuer lukkes

Det samme gælder alle vuggestuer og børnehaver. Dog er der lavet et beredskab, så børn af læger, sygeplejersker, politibetjente, soldater og brandmænd kan få deres børn passet. Andre forældre kan modtage et særligt tilskud til børnepasning.

Uenighed om restriktioner

De nye restriktioner mødes med undren i lægekredse, da Polen står på toppen af den tredje bølger, og med en voldsom stigning i smittetilfældene og i antallet af døde. Polens statsminister havde forberedt skrappe restriktioner til i dag, men det har han tilsyneladende ikke kunnet få opbakning til hos partiformand, Jaroslaw Kaczynski.

Statsminister Mateusz Morawiecki var da også tydeligt irriteret på dagens pressemøde, hvor de beskedne nye restriktioner for påsken blev præsenteret, og hvor kirken blev fredet påske igennem.

SE OGSÅ: Dagens polske tal siden marts 2020

Flere nyheder fra Polen? Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp. Vælg mellem DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – DKK 5.000,00 

EKSTERNT LINK: Rejsevejledning for påsken i Polen