
WARSZAWA: Polens parlament har suspenderet og tiltalt chefen for radio/tv nævnet (KRRiT) for at have truffet politisk motiverede beslutninger.
Polens parlament Sejmen har besluttet at stille chefen for radio/tv nævnet KRRiT, Maciej Swirski, for en dommer. Han er erklæret konservativ, og blev udpeget af den tidligere regering – Lov og Retfærdighed (PiS) i 2022. Han er suspenderet, men nægter at trække sig frivilligt.
(Fortsættes under)
Radio/tv nævnet upartisk
Swirski er anklaget for at have truffet upartiske og politisk motiverede beslutninger mod private medier, som han opfattede som fjendtlige over for PiS, og for at have tilbageholdt penge til public service-medier efter at den nye Tusk-regering tiltrådte i december 2023.
KRRiT har til opgave at føre tilsyn med radio- og tv-stationer i Polen. Under Swirskis ledelse er organisationen blevet kritiseret for uforholdsmæssigt stor interesse for medier, der er kritiske over for PiS, herunder Radio Zet og TOK FM.
Bøder til PiS-kritiske medier
I marts 2023 idømte tilsynsmyndigheden TVN – Polens største private tv-netværk – en bøde på 550.000 zloty for, hvad de kaldte “mangel på objektivitet og journalistisk integritet” i en dokumentar om den polske pave Johannes Paul II’s håndtering af sager om præstemisbrug.
Forslaget om tiltale mod chefen for radio/tv-nævnet blev vedtaget med 237 stemmer for, 179 imod og 16 der undlod at stemme.
(Fortsættes under)
Pligt at handle
Zdzisław Gawlik, formand for Sejms udvalg for forfatningsansvar, sagde før afstemningen, at beslutningen om at stille Świrski for retten “ikke kommer af hævn, ikke af følelser, men af en pligt over for loven og borgerne”.
Fra nummer 18 til 66 og op igen
Før PiS-regeringen kom til i 2015 lå Polen som nummer 18 på det internationale pressefrihedsindeks, der udgives af Journalister uden Grænser. Efter regeringsskiftet røg Polen gradvist ned til en plads som nummer 66. Efter regeringsskiftet i 2023 rykkede Polen lidt op af listen igen, og var i 2024 nummer 31 på listen.





