Partiformand i 22 år: Genvalgt uden modkandidat

Partiformand siden 2003, Jaroslaw Kaczynski, blev lørdag genvalgt som formand for PiS. Ledelsen består af formanden og 11 næstformænd. Foto: PiS.

PRZYSUCHA: Partiformand for Lov og Retfærdighed (PiS) Jaroslaw Kaczynski er blevet genvalgt som formand efter 22 år på posten.


Polens største parti Lov og Retfærdighed (PiS) har på en kongres lørdag genvalgt partiformand Jaroslaw Kaczynski. Han overtog posten efter sin tvillingbror i 2003, og flere havde ventet at han ville trække sig. Men det er ikke tilfældet. Kaczynski blev genvalgt af kongressens 1.500 deltagere uden modkandidater. 1.214 delegerede stemte på Kaczynski, der fyldte 76 år tidligere på måneden.

(Fortsættes under)

Kaczynski: Det er tilladt at være pædofil i Danmark

Partiformand og en mørk periode

– Vi er nødt til at klare os, for Polen er nødt til at ændre sig. Den mørke periode, som vi oplever i øjeblikket, selvom solen allerede er ved at dukke op, skal slutte. Det skal høre op, for Polen skal eksistere, Polen skal bestå. Og (…) polsk frihed, polsk demokrati, den polske retsstat, polsk udvikling skal vare ved. Denne march fremad, denne jagt. En jagt, der allerede har givet os meget, men vi har stadig meget – virkelig meget at indhente, sagde Jaroslaw Kaczynski til de delegerede.

(Fortsættes under)

Kaczynski og tidligere forsvarsminister for retten

Partiet besluttede også at gøre den tidligere kontroversielle justitsminister Zbigniew Ziobro til næstformand sammen med tidligere undervisningsminister Przemysław Czarnek. Også medlemmer af Sejmen Anna Krupka og Tobiasz Bocheński bliver næstformænd. Der er nu 11 næstformænd i partiet. De tidligere statsministre Beata Szydło og Mateusz Morawiecki er også næstformænd, sammen med Joachim Brudziński, Mariusz Błaszczak, Elżbieta Witek, Antoni Macierewicz og Patryk Jaki.

Stiftet i 2001

Lov og Retfærdighedspartiet blev stiftet af brødrene Jaroslaw og Lech Kaczynski i 2001, og bror Lech var formand frem til 2003, hvor Jaroslaw Kaczynski overtog. Lech Kaczynski blev dræbt under et hasarderet landingsforsøg i den nedlagte militære lufthavn i Smolensk, den 10. april 2010.

Jaroslaw Kaczynski smider tre ledende PiS-medlemmer ud

 

Støt frie medier – støt polennu.dk. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp. Vælg mellem DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – DKK 5.000,00  Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med Mobilepay, MASTER, VISA og andre anerkendte og sikre betalingsformer.