Pave John Paul II bliver saligkåret i Vatikanet i dag

    Komorowski_til_udstilling_om_John_Paul_II

    Polens præsident Bronislaw Komorowski og præsidentfruen er i Vatikanet, hvor de lørdag besøgte en udstilling om den afdøde polske pave John (Johannes) Paul II. En million ventes af følge saligkåringen i dag. Foto: Gov.pl.


    VATIKANET: I dag bliver den afdøde polske pave John Paul II saligkåret, og en million pilgrimme fra hele verden ventes til byen.


    Den polske pave Johannes (John) Paul II døde den 2. april 2005. Ved begravelsen mødte folk op med bannere med teksten: Santo Subito (Helgen nu). Nu er processen i gang.

    Historisk proces

    John Pauls II vej til saligkåring, er en af de korteste i kirkens historie. Til sammenligning, har processen af kardinal Wyszynski været i over 20 år, og Popieluszko, Solidarnosc-præsten der blev myrdet i 1984, varede i 25 år.

    I løbet af de seks år har kirken samlet 2.414 sider dokumenter om den tidligere pave, og kirkes embedsmænd har talt med 122 personer i Krakow, Rom og New York.

    Miraklet

    Undervejs stødte kirken dog på forhindringer, der forsinkede processen. En af dem var spørgsmålet om hvilket mirakel, den tidligere pave stod bag. Det er et krav for saliggørelsen.

    I januar 2006 fandt kirken frem til miraklet, som var helbredelsen af nonnen Marie Simon-Pierres parkinson sygdom.

    80.000 polske pilgrimme

    Det anslås at over 80.000 polske pilgrimme er i Rom, og at de 50.000 af rejser i grupper. Den polske kirke havde dog håbet på langt større deltagelse, at flere polakker ville tage turen til Vatikanet.

    Officielle delegationer, kongelige familier og præsidenter

    Til ceremonien kommer også 87 officielle delegationer – herunder repræsentanter for fem kongelige familier og 16 præsidenter.

    Polens præsident Bronislaw Komorowski, hans kone, samt to tidligere præsidenter Aleksander Kwasniewski og Lech Walesa ankom til Vatikanet allerede i går.

    På St. Peterspladsen vil også formanden for Europa-Kommissionen José Manuel Barroso være til stede, samt formanden for Europa Parlamentet, polakken Jerzy Buzek.

    Jaroslaw Kaczynski har sammen med PiS parlamentsmedlemmer og deres taget toget til Rom.

    Tusinder arbejder ved ceremonien

    På søndag vil seks tusind politimænd holde orden i Vatikanet, er flere end to tusinde frivillige vil hjælpe ved ceremonien. 2.300. journalister fra 100 lande annoncerede sin ankomst til Vatikanet den 1 maj.

    Festlighederne i Warszawa

    Der er også planlagt festligheder i Warszawa.

    På Pilsudski pladsen var der live-gudstjeneste på stormskærme fra Vatikanet i formiddag, og igen fra klokken 12 og frem til 14.30 er der gudstjeneste med biskopen Piotr Jarecki.

    I aften klokken 21.00 er der koncert under temaet ‘Kærlighed har forklaret alt’. Teksterne er skrevet af Karol Wojtyla (John Paul II) og med musik af Joachim Mencel. Musikerne Dino Saluzzi, Jorgos Skolias, Ewa Bem, og Valerie Ekoume er blandt deltagerne.