Polsk paves dødsdag markeret med optog og hærværk

Pave dødsdag
Overalt i Polen blev årsdagen for den tidligere polske pave John Paul II markeret, og mange bygninger har også markeret pavens 18 års dødsdag. Her er det verdens største museum for Anden Verdenskrig i Gdansk, der markerer den populære polske pave. Foto: WW2M.

WARSZAWA: Den polske paves dødsdag for 18 år siden blev markeret på godt og ondt. Optog, gratis kager og hærværk for Johannes Paul II.


Søndag er det 18 år siden, at den polske pave John Paul II (Johannes Paul II) døde. Den populære pave er blevet markeret overalt i Polen. Men hans dødsdag bar også præg af de seneste afsløringer om den tidligere paves viden og passivitet, i tre pædofili-sager i Krakow, mens han var ærkebiskop i byen.

Titusindvis af mennesker deltog i marcher til ære for den polske pave, og regeringspartiets formand Jaroslaw Kaczynski advarede mod de kræfter, der forsøger at ødelægge den polske paves eftermæle. Det gør det nemmere for kræfter udefra at påvirke Polen, sagde Kaczynski i en tale søndag.

Dødsdag med ukendt antal

Ved den største march i Warszawa, sagde Tomasz Sakiewicz, redaktør af det konservative medie Gazeta Polska, at der var 200.000 deltagere i march til fordel for den tidligere polske ærkebiskop og pave. Det var Gazeta Polska der arrangerede marchen. Men andre, højreradikale politikere, Krzysztof Bosak og Robert Bąkiewicz – vurderede dog, at der højst var ti tusinde deltagere i marchen i hovedstaden.

I byerne Lublin, Bialystok og Wroclaw var der cirka tusind deltagere til marchen. I Krakow anslår politiet, at 10.000 mennesker deltog. Også i den prominente bjergby Zakopane, var der 1.500 deltagere i marchen der. Og mange andre steder i Polen har der været optog.

Regeringsdeltagelse

Også højtstående regeringsrepræsentanter deltog i marcherne. Vicestatsminister Piotr Glinski og forsvarsminister Mariusz Blasczak var med i Warszawa, og den kontroversielle undervisningsminister Przemyslaw Czarnek deltog i en march i Lublin.

Polakkerne er delte i spørgsmålet om afsløringerne om den tidligere polske paves viden om sagerne i Krakow. Nogen ser afsløringerne som en yderligere bekræftelse, men mange – især på den polske højrefløj – påpeger at beviserne er utroværdige, fordi de stammer fra den kommunistiske sikkerhedstjenestes arkiver, som var fjendtligt indstillet overfor kirken.

(Artiklen fortsætter under)

INDBLIK: Afdød pave bliver hovedtema i polsk valgkamp

LINK: INDBLIK: Afdød pave bliver hovedtema i polsk valgkamp

Skandale og ærekrænkende

I et brev til partiorganisationen i Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) fra formand Jaroslaw Kaczynski, betegnes oplysningerne om John Paul II som; “skandaleagtig, ærekrænkende, og en koordineret heksejagt i medierne, med det formål at ødelægge eftermælet for den største polak nogensinde”.

– På denne særlige dag, hvert år, takker vi ikke bare Gud for den umådelige gave, som den polske pave var og er for kirken, Polen og verden … vi står op for hans ære og gode navn, skrev Kaczynski.

Gratis flødekager

Udover fejringer i kirker og på gader og stræder, så var de polske PKP tog også præget af den store mindedag i Polen. Filmklip og taler har lydt i togene, og på lyntogene blev der delt gratis flødekager ud – det var John Paul II’s yndlingskage fra hjembyen de rejsende kunne nyde.

Hærværk på dødsdag

Men det var langt fra kun hyldest til paven, der prægede hans 18-års dødsdag.

Ud over ros af Johannes Paul II var der dog i denne weekend også flere tilfælde af hærværk mod mindesmærker for ham.

I byen Lodz blev en statue af John Paul II overhældt med rød maling. I Wroclaw blev et vægmaleri af ham udsat for hærværk med rød maling, også andre stede i Polen har der været reaktioner mod John Paul II efter de seneste afsløringer.

Den 16. oktober i år, er det 45 år siden at den polske pave, med det borgerlige navn Karol Wojtyla, blev indsat som pave i Vatikanet. Trods afsløringerne om ham, er der stadig stor opbakning til ham i Polen.

Stadig en helt

To meningsmålinger efter afsløringerne i sidste måned viser at der fortsat er opbakning. I den ene betragter 73 procent af polakkerne (OKO.press og TOK FM) stadig John Paul II med stor respekt og værdighed, men tallet i den er 70 procent af polakkerne (Super Express).

 

Zdewastowany pomnik św. Jana Pawła II w Łodzi na placu katedralnym I Łódź 2023