Polen er i en svær kvalifikationspulje til VM med England og Ukraine som nogle af modstanderne. Arkivfoto
WARSZAWA: Polen og de andre lande i kvalifikationspulje H til VM i fodbold 2014 har lagt en plan for kampene.
Der er næsten 200 dage til, europamesterskaberne i fodbold begynder i Polen og Ukraine.
Allerede nu er fodboldforbundene i gang med at planlægge den næste store turnering, verdensmesterskaberne i 2014, som finder sted i Brasilien.
Svær pulje
Polen er kommet i den europæiske kvalifikationspulje H sammen med England, Ukraine, Montenegro, Moldavien og San Marino.
Første kamp i september 2012
De seks fodboldforbund har nu lavet en kampkalender for kvalifikationsturneringen.
Polens vej til VM 2014 begynder med en kamp på udebane i Montenegro, 7. september 2012.
Svær afslutning
Kvalifikationsturneringen slutter med to svære opgør.
11. otober 2013 gælder det Ukraine på udebane, og sidste kamp fire dage senere er også på udebane mod England.