Polak anholdt for mistanke om terror-plan mod Sejmen

    Politi_i_Warszawa_før_kampen_mod_Rusland


    WARSZAWA: En polak blev, få timer før EM 2012 i fodbold kom i gang, anholdt for mistanke om terror-planer.


    En 21-årig polsk mand blev anholdt i Warszawa få timer før EM 2012 i fodbold gik i gang, under mistanke for at planlægge en terroraktion.

    Arabisk dæk-navn

    Den terrormistænkte, Artur L. (hans fulde navn tilbageholdes i henhold til polsk lovgivning, red.), menes at operere under pseudonymet Ahmed Yassin.

    Han har fået status som ”farlig fange” og er foreløbig tilbageholdt i tre måneder, skriver Wprost.

    Bombe mod Sejmen

    Den mistænkte skulle, ifølge Wprost, have startet en islamistisk terrorcelle i Polen, og gruppen havde planer om at sprænge bomber i det polske parlament, Sejmen.

    Artur L. har desuden uploadet filer på internettet, hvor han beskriver, hvordan man laver bomber.

    Overvåget i 1,5 år

    Oberst Robert Nawrot, der er chef for Polens sikkerhedstjeneste (ABW), fortæller til avisen, at Artur L. var blevet overvåget gennem halvandet år.

    – Manden var meget aktiv på internationale net sider for islamiske terrorister, siger sikkerhedschefen.

    Artur L. har tilsluttet sig den islamiske trosbekendelse om Martyrdøden, flere gange de seneste år, oplyser obersten.

    En misforståelse

    Den mistænktes bror siger dog, at anholdelsen er en misforståelse.

    – Artur har ikke gjort noget forkert, og han har ikke planlagt noget, siger han til avisen.

    – Under ransagningen blev der heller ikke fundet eksplosivt materiale eller våben, siger broderen.

    Polen i Afghanistan

    Polen har haft tropper i Afghanistan, som en del af NATO-styrken, siden 2002, og polakkerne har med stor sandsynlighed været vært for hemmelige CIA-fængsler til tortur.