kamil_stoch_polen_skihopper_vm_polennu
GARMISCH-PARTENKIRCHEN: Den traditionelle skihop konkurrence nytårsdag endte med overlegen sejr til polske Kamil Stoch, der fører turneringen.

De cirka 20.000 tilskuere til den anden konkurrence i Firebakketurneringen i Garmisch-Partenkirchen i Tyskland, heppede på deres nationale kandidat til en vinder Richard Freitag. Men det blev polske Kamil Stoch der vandt mandagens konkurrence foran tyskeren. Stoch vandt også den første konkurrence i Firebakke-turnering, som er en del af VM.

Nummer 1 to gange

Kamil Stoch kom ud på 135,5 meter i sit første spring, og han slog sejren fast i andet spring ved at komme ud på 139,5 meter. Også ved den første konkurrence var det polakken der vandt over tyskeren. Kamil Stoch er den første polak nogensinde, der har vundet to konkurrence i Firebakketurneringen.

Torsdag og lørdag

Polakken Dawid Kubacki fik en samlet 12. plads ved mandagens skihop.

Næste konkurrence i denne sæsons turnering er i østrigske Innsbruck torsdag og i Bischofshofen lørdag.
De polske resultater lover godt for Polen forud for vinter OL, der begynder i februar.