Valuta:100 PLN koster 174,91 DKK
Søndag 15 december 2019

Polak skriver bog om sit møde med Danmark

Marlena Galczynska er 35 år og har skrevet en bog om sit møde med Danmark, danskerne og de danske myndigheder. Forfatteren er født i Lodz og uddannet politolog fra Adam Mickiewicz Universitet i Poznan.
DanmarkWARSZAWA: I Polen var hun journalist, men valgte sammen med sin familie et nyt liv i Danmark. Her blev hun buschauffør og skrev en bog.
Af: Urszula Zarzycka
22. juni 2011 - 7:04

Da polakken Marlena Galczynska var journalist på en hektisk erhvervsredaktion i Warszawa, og havde lyst til luftforandring, endte det med, at hele familien flyttede til Danmark – til Hundige eller nærmere bestemt til ’ghettoen’ Askerød.

Skrevet bog

Nu har Marlena skrevet bogen ”Dunska Odyseja” (Danske Odyssee), en humoristisk fortælling om forfatterens møde med Danmark, danskerne og de danske myndigheder. Bogen er foreløbig kun udkommet på polsk, men forfatteren siger til polennu.dk, at hun arbejde på en dansk oversættelse og udgivelse.

polennu.dk vil anmelde bogen i løbet af sommeren.

LÆS MERE OM BOGEN
Eksternt link: Hjemmeside for Danske Odyssee

Emigrantens udfordringer

”Dunska Odyseja” (”Danske Odyssee”) er en fortælling om emigranternes liv i dagens Danmark. Marlena, polsk journalist der er træt af det hektiske liv i den nye polske erhvervsvirkelighed, flytter med sin familie til Danmark for at begynde på en frisk. I bogen beskriver hun udlændinges udfordringer i mødet med de danske myndigheder: kommunen, sprogskolen og andre institutioner der skal vejlede de nyankomne i deres nye danske liv.

Bliver buschauffør

Marlena skifter karriere, bliver buschauffør og kører på ruter i Storkøbenhavn. Jobbet giver hende muligheden for at møde nye mennesker og iagttage dagligdagen, også i de mere velhavende kvarterer.

Efter et stykke tid begynder Marlena at interessere sig for fotografi og skifter atter karriere og bliver fotograf.

Bøvl med børn

Marlena er gift og har to sønner. Den ene dreng, Mikolaj, trives ikke i skolen. Som mor kæmper Marlena mod mobningen, hendes søn bliver udsat for i klassen. Til sidst flytter hun Mikolaj fra folkeskolen over til en katolsk privatskole.

En rejse

Bogen er en eksistentiel rejse ind i sig selv. Emigration, nye omgivelser, nyt liv bliver anledningen for forfatteren til at søge indad og forsøge at besvare eksistentielle spørgsmål om bl.a. skæbne og menneskets indflydelse på sit eget liv.

”Dunska Odysea” er udkommet på polsk og kan købes på det polske forlag Albatros´ hjemmeside som e-bog.

Om forfatteren

Marlena Galczynska, 35 år, er født i Lodz og uddannet politolog fra Adam Mickiewicz Universitet i Poznan. Er journalist, reporter og udlandskorrespondent. Har primært beskæftiget sig med erhvervsstof.

Marlena Galczynska har siden 2007 boet i Danmark med sin mand og to sønner.

KØB BOGEN HER
Eksternt link: Bogens polske forlag

LÆS MERE

Mest læste (Danmark)

Seneste

Mest læste (i dag)

Seneste

Polen

Vejret

I dag, 16. december 2019
07:00-12:00

Skyfrit

Skyfrit
2 °C

I dag, 16. december 2019
07:00-12:00

Delvis skyet

Delvis skyet
5 °C

I dag, 16. december 2019
06:00-12:00

Delvis skyet

Delvis skyet
3 °C

I dag, 16. december 2019
06:00-12:00

Skyet

Skyet
3 °C

I dag, 16. december 2019
06:00-12:00

Skyet

Skyet
2 °C