
GDANSK: Polak svømmede 942 km ad floden Wisla til et godt formål. Eventyreren Jacek Palubicki har brugt 29 dage på sagen.
En polak svømmede 942 km ad floden Wisla, der er Polens længste flod. Den polske eventyrer Jacek Palubicki har brugt næsten en måned på opgaven. Han har gjort det for at samle penge ind og skabe opmærksomhed om prænatal alkoholeksponering. Det er et udtryk for børn der fødes af alkoholiske forældre, og får alkoholskader fra fødslen.
(Fortsættes under)
Fra Auschwitz til Østersøen
Jacek Palubicki begyndte svømmeturen nær Oświęcim i det sydlige Polen, den by hvor den tidligere nazistiske koncentrationslejr Auschwitz ligger. Han begyndte den 18. juli og nåede lørdag frem til kystbyen Mikoszewo ved flodens udmunding – cirka 20 km fra Gdansk. Det er første gang at nogen har svømmet Wisla-floden igennem på en ekspedition.
Turen tog 29 dage, og Palubicki var mellem 10 og 12 timer i vandet hver dag. Han kæmpede med stærke strømme, skiftende vejr og lavvandede, der til tider tvang ham til at gå langs flodlejet. Vandstanden i Wisla har været historisk lav i år på grund af varmen og manglende nedbør.
(Fortsættes under)
Ingen garanti for succes
– Det er fascinerende – jeg skal ud i den vilde natur, og derfor er der heller ingen garanti for, at det her vil lykkes, sagde svømmeren til radiostationen Radio Kaszëbë.
– Jeg vil kæmpe mod vejret og mine egne svagheder, sagde han inden afrejsen.
Indtil videre har Jacek Palubicki indsamlet over 34.000 zloty fra 600 donorer. Indsamlingen er gennemført sammen med Fundacja Mały Książę.
LINK: Organisationen bag (polsk)

