Polakker i udlandet vil gerne sætte børn i verden

    Tvillinge_babyer

    Polakker føder ikke mange børn i Polen, men når de bor udenfor landets grænser er de produktive, viser endnu en opgørelse. Denne gang fra Norge. Arkivfoto.


    OSLO: Mens fødselstallet i Polen er bekymrende lavt, så får polakker der bor i udlandet mange børn.


    En ny opgørelse over fødselstallet i Norge viser, at polakker i det skandinaviske land får flere børn end nordmændene, og langt flere end polakkerne i Polen.

    Baby-boom

    Ifølge Norges Statisk føder polske kvinder 2,0 børn, men de norske mødre får 1,8 børn i gennemsnit. I Polen får de polske mødre kun 1,3 barn i gennemsnit.

    Kendt tendens

    Det polske babyboom finder sted udenfor Polens grænser, den samme tendens er gældende i Storbritannien og Tyskland.

    I England og Wales føder polske mødre 2,13 børn i gennemsnit, mens det for briternes vedkommende kun er 1,9. I Tyskland får de polske kvinder i gennemsnitlig 2,1 børn.

    Bekymrende udvikling

    Det lave fødselstal i Polen er en tikkende bombe under det polske samfund, siger flere polske iagttagere. Hvis ikke der sker forbedringer i fødselstallet, så vil Polen i løbet af 40 år være en nation med under 30 millioner borgere.

    Familier med

    Polakkerne er ikke tilfredse med de sociale forhold i Polen, og det får skylden for landets lave fødselstal. På regeringsgangene i Warszawa, er man godt klar over problemet. Den nye regering vil gennemføre skattelettelser på 20 procent ekstra, til familier med mange børn, ligesom der skal gøres noget ved forholdene for børn og unge generelt, hvis polakkerne i Polen også skal være med til at få befolkningstallet op.