Polakker: Ingen politiker har gjort noget for Polen

    praesident_andrzej_duda_koebenhavn_polennu

    Flest polakker – 13 procent – mener, at præsident Andrzej Duda er den politiker der har gjort mest for Polen i 2017 ifølge en ny undersøgelse. Foto: Lars Møller, polennu.dk.


    WARSZAWA: Hver anden polak kan eller vil ikke pege på en politiker, der har gjort noget godt for Polen sidste år. Hver fjerde mener, at ingen har.


    I en CBOS undersøgelse er polakkerne blev spurgt om hvilken politiker der har gjort mest for Polen i 2017. Hver anden polak – 50 procent – kunne eller ville ikke komme i tanke om nogen. 23 procent af de adspurgte sagde direkte, at ingen politikere har gjort noget godt for Polen sidste år.

    Præsident i front

    Præsident Andrzej Duda var blandt de som svarede, topscorer med 13 procent af polakkerne, der mener han har gjort noget godt for landet, skriver Polsk Radio. Nummer to på listen er den afgåede polske statsminister Beata Szydlo, som fik opbakning fra 11 procent. Lige efter følger hendes afløser Mateusz Morawiecki med 8 procent af polakkerne, som synes at han gjorde mest.

    Tusk med på listen

    Af politikere uden for den aktuelle formelle top kommer partileder fra regeringspartiet Lov og Retfærdighed (PiS) Jaroslaw Kaczynski, som hyldes af 5 procent af polakkerne, mens EU-præsident høster 3 procent af stemmerne, når det gælder valget af den politiker der har gjort mest for Polen sidste år.

    Ingen af oppositionspolitikerne fra parlamentet eller andre politikere eller samfunds debattører, fik tilslutning fra mere end 1 procent af de adspurgte polakker.