Polakker og danskere er de mest stressede i verden

    menneskemaengde

    De mest følsomme over for stress er polakker, der arbejder i storbyer. Kun en ud af tyve medarbejdere i Warszawa, siger at de ikke har stress. Foto: sxc.hu


    WARSZAWA: Polakker er de mest stressede arbejdstagere i verden, lige efter kommer danskerne, viser ny international undersøgelse.


    Ny undersøgelse viser, at danskere og polakker hører til blandt de mest stressede i verden. Det er den internationale undersøgelse, NSI – National Stress Indicator, der er kommet med de nye tal, skriver avisen Dziennik, på baggrund af en analyse fra Extended DISC.

    Polen, Sydkorea og Danmark i top

    NSI tallet er indikator for hvor stressede folk er. I Polen er tallet 2,22, og lige efter følger Sydkorea med 1,98. På tredjepladsen kommer Danmark med 1,81. Herefter følger Finland (1,74), Kina (1,68), Thailand (1,53), Tyskland (1,53), Canada (1,53), USA (1,51), England (1, 47), og Spanien (1,41).

    Mere stressede i storbyer

    Mere følsomme over for stress er polakker, der arbejder i storbyer. I deres tilfælde er stress forbundet ikke blot med udførelsen af opgaver, og relationer med sin chef, men også med de lange rejse til og fra arbejde, samt trafikpropper. Beboere i de mindre industrialiserede områder i landet er mere afslappede.

    Fire ud af fem er stressede

    De mindst stressede polakker bor i den sydlige og østlige del af Polen, hvor ”kun” fire ud af fem medarbejdere er stressede. Det er kun een ud af tyve der arbejder i den polske hovedstad, der ikke er stresset.