Polakker ved mindst om natur og videnskab

    Unge_foran_Warszawa_Universitet_Martin_Bager_Polen_polennu

    Selv om de unge polakker er blandt de bedst uddannede i Europa, så står det skidt til i Polen som helhed, når det gælder viden om natur og videnskab. Foto: Martin Bager, polennu.dk.


    WARSZAWA: Polakkerne er de mest uvidende, hvis man skal tro en ny international undersøgelse.


    Selv om de unge polakker hører til blandt de bedst uddannede i Europa, så er den gennemsnitlige polak uvidende om natur- og videnskabsmæssige forhold. Det viser en ny undersøgelse, der er gennemført af BBVA Fonden for Social Forskning.

    Dinosaurer og mennesker

    F.eks. tror 42 procent af polakkerne, ifølge undersøgelsen, at dinosaurerne levede på Jorden på samme tid som mennesket. 46 procent af polakkerne tror, at drivhusgasser kommer fra atomkraft.

    38 procent af polakkerne oplyser, ifølge undersøgelsen, at laser stråler er lydbølger.

    USA og ti EU-lande

    Undersøgelsen er gennemført i 10 europæiske lande og USA, og respondenterne blev stillet 22 spørgsmål om grundlæggende videnskab.

    Dansker og hollænder i top

    Polakkerne, italienerne og spaniolerne scorede lavest, mens danskerne og hollænderne topper listen med over 15 rigtige svar i gennemsnit – efterfulgt af tyskerne og tjekkerne.

    Færrest på museum

    I Europa har 25 procent af borgerne i gennemsnit besøgt et museum, i USA er det 32 procent. De mindst flittige museumsgæster er polakkerne og italienerne med 15 procent.

    Undersøgelsen er baseret på 1.500 mennesker i hvert af deltagerlandene.

    LÆS MERE
    Eksternt link: Rapporten fra BBVA Fonden (engelsk)