Komorowski_og_Obama,_Washington_dec
WARSZAWA: Fredag kommer den amerikanske præsident, Barack Obama, til Polens hovedstad. De fleste polakker ser frem til besøget, og mener at den polsk-amerikanske relation er gavnlig.

Det centrale statistiske kontor CBOS har forud for det amerikanske præsidentbesøg fredag, taget temperaturen på, hvad polakkerne mener om besøget, og de polsk-amerikanske relationer.

Gode relationer

Næsten halvdelen af polakkerne (45%) mener, at de polsk-amerikanske relationer er gode eller meget gode, mens 42% af polakkerne definerer dem neutralt. Kun 1 procent af de adspurgte svarede, at forholdet mellem Polen og USA er blevet forværret med den nye USA-præsident, Barack Obama.

Uændret siden George Bush

Et flertal af polakkerne (55%) mener, at forholdet mellem Polen og USA er det samme nu, som under den tidligere amerikanske præsident, Georg Bush.

Et vigtigt besøg

De fleste polakker mener, at præsidentbesøget har stor betydning for Polen, mens polakkerne ikke mener det er så vigtigt for USA, at have gode relationer til Polen.

Præsidenter

Den amerikanske præsident Barack Obama besøger den polske statsminister og præsident, og skal derudover deltage i møder med præsidenter fra andre lande i Centraleuropa, når han kommer til den polske hovedstad, Warszawa, fredag.