Polakkerne har købt færre biler i år

    Salget_af_biler_er_faldende_i_Polen_Iben_Molgaard_Madsen

    Selv om bilsalget i Polen har været stigende de senere år, er der alligevel tale om et fald i årets første fire måneder, viser en ny opgørelse. Foto: Iben Molgaard Madsen.


    WARSZAWA: Salget af nye biler i Polen er faldet med næsten seks procent i årets første fire måneder, viser en ny opgørelse.


    Antallet af nye biler, der er indregistreret i Polen fra 1. januar til udgangen af april, var 90.671, hvilket svarer til et fald på 5,57 procent i forhold til samme periode sidste år, skriver det polske nyhedsbureau PAP.

    Flest Skoda

    Førende på det polske marked er fortsat Skoda, der har solgt 10.833 biler i år, selv om salget er faldet med 4,67 procent i de første firemåneder. Skoda har en markedsandel på 11,88.

    Opel nummer 2

    Tyske Opel kom på andenpladsen i perioden med 7.500 biler i de første fire måneder, en stigning på 0,37 procent. Japanske Toyota er den tredje mest populære bil i Polen med en markedsandel på 8,14 procent og 7.420 biler.