
WARSZAWA: Polakkerne støtter regeringen i beskeden til Rusland om nedskydning af jagerfly, viser en undersøgelse lørdag.
Polakkerne støtter regeringen når det gælder nedskydning af jagerfly fra Rusland. Det viser en ny undersøgelse, der er offentliggjort af mediet Onet lørdag.
(Fortsættes under)
SW Research har for Onet stillet spørgsmålet:
– Bør NATO-lande efter din mening skyde russiske jagerfly ned, der krænker medlemslandenes luftrum?
67 procent af polakkerne svarer ja, mens kun 8,7 procent siger nej. 24,2 procent svarede: Ved ikke/har ingen mening.
Mænd er i højere grad tilhængere af nedskydning af jagerfly. 73,4 procent hos mænd og 61,3 procent af kvinderne. De unge op til 24 år, er det kun 54,7 procent der siger ja, mens det for personer over 50 år er 70,3 procent, der vil skyde russiske jagerfly ned.
Undersøgelsen blev gennemført den 23.-24. september 2025.
(Fortsættes under)
Flere og flere krænkelser
Rusland har flere gang og i stigende grad, krænket NATO-landenes luftrum. Natten mellem den 9. og 10. september fløj 21 droner ind i Polen, de fem blev skudt ned, da man vurderede at de kunne udgøre en trussel mod kritisk infrastruktur eller militære enheder.
Den 19. september fløj tre russiske MiG-31’ere ind i Estland, hvor de blev i 12 minutter. Samme dag rapporterede den polske grænsevagt, at to russiske jagerfly foretog en lav flyvning over en olieplatform i Østersøen.
Klart til nedskydning af jagerfly
Statsminister Donald Tusk siger det meget klart:
– Jeg vil gerne gøre det helt klart: Vi vil uden at tvivle træffe beslutningen om at skyde flyvende objekter ned, når de krænker vores territorium og flyver over Polen. Det står ikke til diskussion, siger Donald Tusk.



