Polakkernes opbakning til EU er historisk stor

    donald_tusk_eu_praesident

    Polakkerne er mere glade for EU-medlemskabet nu end på noget andet tidspunkt i de snart 15 år Polen har været medlem. I 2014 blev den tidligere polske statsminister Donald Tusk den første EU-præsident. Arkivfoto.


    WARSZAWA: Selv om Polens regering er i konflikt med EU, så er polakkerne mere glade for det europæiske samarbejde end nogensinde før.


    En måling i marts måned, gennemført af CBOS, viser at 91 procent af polakkerne nu er tilhængere af EU-medlemskabet. Det er 3 procent flere end i februar-målingen. Kun 5 procent af polakkerne vil have deres fædreland ud af EU, mens 4 procent ikke har taget stilling. 90 procent af regeringspartiet, Lov og Retfærdighed (PiS), vælgerne går ind for EU, men det hos det største oppositionsparti Borgernes Platform er 98 procent der er tilhængere.

    Største tilslutning

    Det er den største opbakning til EU der nogensinde er målt. Polen blev medlem af EU den 1. maj 2004, efter optagelsesforhandlinger i København i december 2002.

    Regering i konflikt med EU

    For mange kan resultatet virker overraskende, da Polens regering er i konflikt med EU på en lang række områder indenfor frie medier, domstole og miljø. Den skrappeste påtale – den såkaldte artikel 7 sag – er blevet indledt mod Polen, og flere andre sager versere mellem EU og Polen i øjeblikket.

    Ud af EU?

    Fem partier er gået sammen på en Europa-liste forud for EP-valget den 26. maj. De beskylder Polens regering for at ville trække Polen ud af EU. Foreløbig forventer den polske regering, at et nyt flertal i Europa-Parlamentet vil sætte en stopper for alle de verserende sager mod Polen.