Polakkers handel på inter-nettet er i rekordvækst

    Polakkerne vil opleve Europas største vækst i internethandel i år, forudsiger en rapport som det amerikanske magasin Newsweek har offentliggjort. Foto: Martin Bager, polennu.dk.


    NEW YORK: Polen bliver det sted i Europa hvor detailhandlen på internettet vil stige mest i år, skriver Newsweek på baggrund af en ny britisk analyse.


    Detailhandlen på internettet i Polen vil stige med 36 procent i år. Det skriver Newsweek med henvisning til den årlige rapport fra Center for Retail Research, der har domicil i Nottingham, England.

    Omsætningen vil stige med 1 milliarder euro i år i Polen, forudser 2010-rapporten.

    Langt fra gennemsnit

    E-handel i Polen tegnede sig for 2 procent af den samlede detailhandlen sidste år. Det europæiske gennemsnit er 5 procent.

    – Forskellen mellem Polen og de gamle EU-lande er ved at udligne sig, siger professor Joshua Bamfield, der har ansvaret for analysen.

    Han mener, at den optimistiske prognose for Polen afspejler at krisen er ved at være over, og at polakkerne igen tror på fremtiden.

    1.200 euro og 37 produkter

    En europære bruger i gennemsnit 1.200 euro til at handle for på internettet på et år. I gennemsnit foretages der 37 indkøb for pengene.

    De polske e-shoppere bruger cirka en tredjedel af beløbet, og fordelt på i gennemsnit ti indkøb.

    Dyr forbindelse

    Det er kun halvdelen af de polske husstande der i dag er koblet op på internettet. Omkostningerne ved at være på nettet i Polen er fortsat meget høje, sammenlignet med andre lande.