Polen afskaffer visumgebyr for hviderussere

    Grænseovergang_mellem_Polen_og_Hviderusland

    En af grænseposterne mellem Hviderusland og Polen, der nu lader hviderussere komme over grænsen til Polen, uden at betale 20 euro, som indtil i dag var prisen. Ikke alle hviderussere er dog velkomne. Arkivfoto.


    WARSZAWA: Fra i dag skal hviderussere ikke længere betale penge for et visum til Polen. Den polske regering har taget initiativet for at vise solidaritet med det hviderussiske folk. Ikke alle hviderussere er dog velkomne i Polen.


    Polens regering har besluttet at afskaffe visumgebyret for hviderussere på 20 euro. Udenrigsministeriet i Warszawa oplyser, at det er ‘et udtryk for solidaritet med og respekt for det hviderussiske folk’, og for at sende et stærkt signal om støtte til de demokratiske bevægelser efter det manipulerede præsidentvalg i Hviderusland tidligere på måneden.

    Polen imod undertrykkelse

    Polens udenrigsministerium er nu også i gang med at udarbejde en liste over personer, der ikke er velkomne i Polen. Det er primært personer der deltager i undertrykkelse af hviderussiske oppositionsaktivister, eller på anden måde repræsentere styret i Hvideruslands hovedstad Minsk.

    Aktivisterne deltog i demonstrationer efter præsidentvalget, da Hvideruslands valgkommission erklærede, at Aleksander Lukaszenko vandt valget. Aktivister er blevet anholdt, mens andre er forsvundet.

    Polen og andre lande har betegnet valgresultatet som ‘mangelfuldt’.