
WARSZAWA: Polen bliver verdens tiende største land, når det gælder beholdningen af guldreserver. Nationalbanken opkøber igen.
Polen er på vej til at blive verdens tiendestørste indehaver af guldreserver. Det oplyser Polens Nationalbank (NBP).
(Fortsættes under)
Nationalbanken har lige nu 550 tons guld, og er i dag nummer 12, når det gælder guldreserver.
Banken vil opkøbe, så den samlede beholdning bliver på 700 tons guld. Dermed vil Polen overhale Holland der i dag har 612,5 tons guld og Tyrkiet med sine 641,3 tons.
– Det vil placere Polen blandt de ti lande med de største guldreserver i verden, sagde NBP direktør Adam Glapiński i en pressemeddelelse tirsdag, hvor planen om at øge til 700 tons blev meddelt.
Fra 14 tons i guldreserver
I 1996 havde Polen kun 14 tons guld. I 2016 var beholdningen steget til 102 tons. I det seneste årti er mængden mere end femdoblet.
Ifølge oplysninger fra World Gold Council, der er en international brancheforening for guldindustrien, så købte Polen i sidste års første elleve måneder 95 tons guld, hvilket er mere end nogen anden gjorde.
(Fortsættes under)
I maj sidste år meddelte nationalbanken, at Polens guldreserver nu for første gang var større end den Europæiske Centralbanks (ECB) guldreserver.
Polens enorme vækst og ikke mindst væksten i BNP sidste år, har betydet at Polen har overhalet Schweiz som den 20. største økonomi i verden.
Mere guld fra Polen?
Vi har ikke bygget en betalingsmur om polennu.dk. Det er et valg vi har truffet, fordi vi så gerne vil levere uafhængige nyheder om vores naboland Polen, til så mange danskere som muligt.
Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp.
DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – DKK 5.000,00
Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med MASTER, VISA og andre anerkendte og sikre betalingsformer.



