Polen bruger færrest penge på sundhed

    Polen er det land i EU, der er med i OECD, som bruger færrest penge på sundhed. Arkivfoto.


    PARIS: Polen er nederst på listen over OECD-landenes sundhedsudgifter. Kun Mexico og Tyrkiet bruger færre penge på sundhed.


    Polens udgifter til sundhed udgjorde i 2007 6,4 procent af landets bruttonationalprodukt.

    Det viser en opgørelse fra den økonomiske samarbejdsorganisation, OECD.

    Tyrkiet og Mexico ligger lavere

    Af de 31 lande i OECD bruger kun Tyrkiet og Mexico en mindre andel af BNP på sundhed.

    Polern ligger også som nummmer 29, når udgifterne til sundhed bliver sat i forhold til landenes befolkningstal.

    1035 dollars per polak

    Det samlede offentlige og private budget til sundhed svarede i 2007 til 1035 US dollars for hver polak.

    Gennemsnittet i OECD var 2964 dollars. I Danmark brugte vi 3362 dollars, mens USA toppede med 7290 dollars i sundhedsudgifter per indbygger.

    Det offentlige står for 71 procent af det samlede polske sundhedsbudget.

    Stigende medicinudgifter

    I de fleste OECD lande herunder også Polen har udgifter til medicin i senere presset sundhedsbudgetterne i vejret.

    Hver fjerde zloty polakkerne bruger til sundhed går til medicin. OECD gennemsnittet er lavere – 17,1 procent.